Produktion
Vi tilbyder flere typer trykmetoder som imødekommer forskellige behov.
Digitaltryk
Billigst ved små oplag. Teknologien i digitaltryk svarer til teknologien, der findes i en farvelaserprinter. Der er tale om en tonerbaseret trykteknologi, hvor farven brændes ned i papiret.
Vi tilbyder digitaltryk på de nye HP Indigo 12000-trykmaskiner. Disse maskiner benytter en teknik, der gør, at trykket et godt stykke hen ad vejen ligner et offsettryk.
Offsettryk og puljetryk
Billigst ved store oplag. Offsettryk er den traditionelle måde at producere tryksager på, og giver det flotteste og mest professionelle produkt.
Først fremstilles en trykplade til hvert af de fire farveværker (CMYK). Herefter køres ca. 200 trykark igennem maskinen for at indstille farverne.
Der benyttes flydende farver og ingen varmeoverførsel.
Hvis din tryksag ikke haster, er der store foredele at hente ved puljetryk. Her samkøres din tryksag med andre lignende tryksager, og dermed opnåes en stor prisbesparelse.
Inkjet
Med en trykvalitet på 2400 x 2400 DPI er Inkjet-kvaliteten blevet så god, at den kan bruges til kommercielt tryk.
Pga. hastighed og produktionsomkostninger er denne trykmaskine meget velegnet til bogproduktion.
MGI - Efterbehandling
Da maskinen arbejder 100 % digitalt, er de dyre opstartsomkostninger på typisk 2.500 kr. (næsten) forsvundet og du kan glæde dig til markante besparelser!
MASKINEN KAN PÅFØRE:
• Almindelig spotlak
• 3D-spotlak (embossing, op til 200 mikron).
• Folie (fx. spot-guldfolie!!)
Storformat
Storformat – også kaldet plotning – er en trykteknologi svarende til Inkjet-printere.
Storformat-printere kan håndtere en lang række medier, herunder papir, vinyl, klistermærker, stof mv.